På Tuse Creek Ranch tilbyder vi opstaldning af heste med stor fokus på hestevelfærd, optimal pasning af hestene, respekt for hestens natur, gode faciliteter og gode forhold for hesteejerne samt en god og ærlig stemning. Vi ønsker ligeledes at kunne opfylde individuelle ønsker og behov, så vidt det er muligt.
Fodring: Vi fodrer med Green Care fra HorseLux, roepiller samt wrap.
Green Care er en koncentreret havrefri blanding. Fodret har et utroligt højt indhold af vitaminer og mineraler, samt jern, lysin og proteiner, hvilket gør, at også de heste, der fodres med en lav mængde kraftfoder, er fuldt ud dækket ind. Ligeledes er indholdet af sukker og stivelse lavt. Blandingen er tilsat toksinbinder til binding af naturligt forekommende mykotoksiner. Sidst men ikke mindst så er hestene meget glade for det.
Til de heste, som har brug for noget ekstra, kan vi tilbyde supplement med Green Build.
Green Build egner sig særdeles godt til konkurrenceheste og ungheste og samtidig er det også godt til f.eks. ældre heste, der har behov for lidt ekstra til huld, muskulatur og pels. Green Build har et højt indhold af organiske vitaminer og mineraler, samt olier og kvalitetsproteiner, som bidrager til en god fylde og muskelsætning. Altså meget velegnet til vores muskuløse Quarter heste. Det høje olie- og proteinindhold giver samtidig en længerevarende energi og god udholdenhed. Ideelt hvor der ønskes et moderat stivelsesindhold eller en havrefri blanding.
Build har ekstra indhold af:
• Olier, forbedrer huld og giver en længerevarende energi
• Kvalitetsproteiner, fremmer en god og sund muskelsætning
• E-vitamin og Selen, antioxidanter, beskytter cellerne og neutraliserer affaldsstoffer, forebygger muskelømheder og styrker immunforsvaret
• Zink og Kobber, styrker hudbarrieren og forebygger hudirritation.
Wrap: Vi tildeler wrap i boksen. Vi producerer selv vores wrap og der er fokus på kvalitet og ingen brug af sprøjtemidler.
Roepiller: Der gives roepiller ved aftenfodring, disse sikrer først og fremmest en god fordøjelse. Roepiller har endvidere et højt indhold af fordøjelige fibre, som er godt for mikroorganismerne i tarmen.
Pasning: Vi tilbyder pasning af din hest, fodring, ud- og indlukning alle ugens 7 dage, opsyn, tilkald og assistance ved dyrlæge samt opsyn og eventuel behandling af syg hest.
Faciliteter: Prisen indeholder fri brug af alle faciliteter.
Udmugning: Udmugning er incl. i opstaldningsprisen og foretages hver 14. dag. Vi strøer dagligt med økologisk halm. Du kan vælge selv at muge ud og opnår derved rabat på opstaldningsprisen.
Sommer-periode:
A: Om sommeren går hestene på døgnfold på store græsfolde. Sommerfold-perioden er fra omkring midt maj til slut september. Der foretages dagligt check af alle heste. Du må gerne bruge din boks, når du har din heste inde og i forbindelse med stævner og clinics på TCR. Sørg selv for udmugning. I de måneder, hvor hesten går på døgnfold gives rabat på opstaldningsprisen.
B: Der er også mulighed for græsfold om dagen og boks om natten. Her sørger vi for fodring, udlukning på fold og ordning af boksen med halm og wrap. Du sørger selv for at tage din hest ind (andet kan aftales).
C: Der kan også vælges jordfold om sommeren med wrap i høkasser. Her sørger vi for fodring, udlukning på fold og ordning af boksen med halm og wrap. Du søger selv for at tage din hest ind (andet kan aftales).
Vinter-periode:
Om vinteren går hestene opdelt i mindre grupper fra 2 – 4 heste, opdelt i hopper og vallakker. De er så vidt muligt ude hele dagen alle ugens 7 dage. Der gives wrap på foldene i kasser – dette er incl. i prisen. Vi søger for klargøring af boks, fodring samt ud- og indlukning. I den mørke tid starter indlukning tidligere, for at vi kan nå at få alle heste ind, inden det bliver mørkt.
Gødningsprøver og ormekur: I samarbejde med dyrlægen har vi lavet et program for gødningsprøver og ormekur, som er gældende for alle heste opstaldet på Tuse Creek Ranch.
Vaccination: Alle heste skal være vaccineret efter gældende regler.
Beslagsmed: Vi søger gerne for bestilling af beslagsmed, såfremt du bruger TCR-beslagsmeden.
Hestepas: Alle heste skal have gyldigt hestepas med medicinsider samt være chipmærket. Hestepas opbevares på opstaldningsstedet (i reol i saddelrummet). Hestepasset skal altid være tilstede.
Dyrlæge: Vi forbeholder os ret til at tilkalde dyrlæge for ejers regning, såfremt vi mener, at dette er nødvendigt. Vi vil selvfølgelig altid informere ejer, såfremt dette er muligt.
Medicintildeling: Tuse Creek Ranch kan tilbyde at behandle din hest med eventuel medicin i samarbejde med dyrlægen.
CHR-register: TCR søger for registrering af din hest i TCR’s CHR-register.
Åbningstider: Mandag – fredag: 10.00 – 21.00. Lørdag & søndag: 10.00 – 17.00.
Al ophold på Tuse Creek Ranch er på eget ansvar.
Ved opstaldning på Tuse Creek Ranch laves en uddybende opstaldningskontrakt.
Spørgsmål omkring opstaldning til Ditte Poulsen tlf. +45 21434216.
