Privatlivs- og cookiepolitik

Tuse Creek Ranch placerer cookies på din computer for at hjælpe os med at gøre dette websted bedre. Se vores Cookiepolitik for at få mere at vide om disse cookies. Brug af dette websted bekræfter din accept af disse cookies.

..:: December 2016 ::..

Clinic med Kathrin & James!
Årets sidste clinic blev afholdt i november måned med Kathrin Sedlmeier og James Hansen som trænere. James gjorde godt brug at sine mange års erfaring som træner og dommer og Kathrin kunne dele ud af gode træningstips, som hun har medbragt fra Tyskland.

Her en lille hilsen fra en tilfreds deltager:
"Tusind tak for denne weekend. Det har været en fed oplevelse, og lærerigt. Bare på disse to dage kan jeg mærke en mærkbar forbedring på min lille ponys grundridning. Tusind tak til James for hans gode måde at motivere mig på, og hans optimisme og gode træningsteknikker".


Der var 16 glade og tilfredse deltagere på clinicen.


Emilie Bendix Christensen fra Little Creek havde med en sølv-medalje i Youth Reining ved DM vundet en plads på clinicen, sponsoreret af Tuse Creek Ranch


Bettina Kanstrup var specielt glad for Trail-træningen.


Jan Rasmussen og NKJ Zip Edition gør et super job.


Inge Hooge og Chicci er trofaste deltagere på clinics.


Frida Vangsbo, endnu en dygtig ungdomsrytter, der deltog på clinicen.


Joey og Barollo fik også besøg.

Hillerød Horse Show
Tuse Creek Ranch deltog med en lille info-stand på Hillerød Horse Show messen. Det var en positiv oplevelse og der er generelt blevet et meget større kendskab til westernridning og et positiv syn på denne måde at ride og træne heste på.


Formanden for HCWR Vivi Walters var god til at fortælle om vores sport!


Hvis nogen skulle være i tvivl - så er Tuse Creeks farve grøn :)


De 2 piger var faktisk lidt nervøse, inden de red ind på opvisningsbanen!


Rikke Weis og Little Mega Jac lavede en meget flot opvisning i Trail, som jo er deres favorit-disciplin.


Jessica Ceglarek viste Reining med Shine Way. Her vakte det især stor begejstring, da hun red uden trense.

Dittes USA-tur
Så er Ditte hjemme igen efter et stort eventyr i USA. Det har været 7 utrolig spændende og lærerige uger i Texas og Oklahoma og Ditte er nu fuldt opladet til den nye trænings- og showsæson.


Gunna Outgun Ya - flot bagdel - Og nej - der er ikke dalmatiner i ham :)


Ditte var også med til World Show - og her fik hun masser af inspiration til Trail-træning og Trail-baner.



En fed følelse :) siger Ditte.


NRHA Futurity 2016.
Som den norske træner sagde til Ditte: Jeg havde pisset i bukserne, hvis jeg skulle ride ind der :))


Mie og Michael havde taget turen til Oklahoma - og de besøgte mange champions.


Gunna Trashya - far til Gunna Outgun Ya.


Michael Schmersal :))


Outgun er en fantastisk sød hest - vi er vilde med ham!


Nu glæder vi os bare til at få ham hjem til DK!


Mon der er sådan en med hjem?

2017
Vi nærmer os det nye år og dermed nye arrangementer og aktiviteter. Første arrangement på Tuse Creek Ranch bliver HCWRs generalforsamling som holdes om aftenen den 1. februar i saloonen. Herefter følger 2 Reining-clinics med de meget dygtige trænere Sylvia Rzepka og Vern Sapergia, også her er det HCWR, der er arrangør.
Årets første show bliver som altid det populære TAKE IT EASY, som holdes søndag den 19. marts.
RIDE IN holdes i 2017 for 20. gang og det bliver derfor et stort jubilæumsshow. Vi har udvidet så det bliver 4 dage og samtidig vil der være 4 specielle jubilæumsklasser: Cow Ranch Riding, Champagne Pleasure, Free Style Reining og Team Trail. Ride In holdes den 15. - 18. juni. Mere info følger her på siden under shows.
Reining showet Champagne & Rein holdes 4. - 6. august, og igen med den populære NightMare Reining klasse lørdag aften og selvfølgelig masser af champagne.
I september måned er Tuse Creek Ranch vært for de danske mesterskaber for Quarter heste, som holdes 7. - 10. september. Vi glæder os til at samarbejde med den danske Quarter forening DKQHA om igen at lave et godt DM. Sidste show i 2017 bliver HCWRs klubmesterskab den 8. oktober. Udover de mange shows holder vi også flere 1-dags clinics, fællestræninger og Rein & Pay.  Alle clinics, shows osv. kan ses her på siden under aktiviteter - der kommer hele tiden nye arrangementer - så følg med.
Sidst men jo absolut ikke mindst kan vi fortælle, at vores Mega Arena projekt skrider planmæssigt frem - der kommer snart mere info og fotos - vi glæder os.

Føl
Vores føl er nu flyttet i løsdrift, hvor de har et skønt hesteliv med masser af leg. Se flere fotos under føl.



Så er der kun tilbage at ønske alle nogle dejlige og afslappende juledage og et forrygende nytår - vi vender tilbage i 2017!





  • Vi tilbyder:

    - Avl & salg af Quarter heste
    - Hingstestation
    - Træning & undervisning
    - Opstaldning
    - Salg af westernudstyr
    - Clinics, shows m.m.
    - Judging
    - Fysioterapi + kiropaktik for heste

  • Har du brug for -

    • En ny saddel?
    • Et nyt bid?
    • Et par støvler?

    Så besøg JEKO Western Shop
© tusecreekranch.dk 2000 - 2017